Her i vintermånederne florerer flere luftvejsinfektioner. Jeg har netop selv formentlig haft corona. Mit spørgsmål lyder, kan man blive ramt af flere luftvejsinfektioner samtidig, eller er immunsystemet så effektiv når det er aktiveret af den første sygdom, at ingen andre får fodfeste.
Dreng/mand, 65 år, 190 cm, 94 Kg
Kære spørger,
I vinterperioden 2023/2024 har vi været ramt af flere luftvejssygdomme bla.: Covid-19, influenza, RS-virus, mycoplasma/kold lungebetændelse og kighoste. Det er slet ikke usandsynligt at man bliver ramt af flere af disse infektioner – og det kan også ske samtidigt.
Er man først ramt af én infektion er immunsystemet undertrykt og man er lettere modtagelig for andre infektioner. Af de nævnte infektioner er det forskelligt hvor hårdt man rammes afhængig af alder og evt. andre sygdomme. F.eks. kan spædbørn blive meget syge af RS-virus, mens voksne sjældent bliver særligt syge.
Nogle af infektioner kan man blive vaccineret for og det er også meget vigtigt at overveje og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger herom.
Med venlig hilsen
Ole Wadschier, speciallæge i almen medicin
Sidst opdateret: 14.03.2024